Status so far

onsdag den 31. marts 2010 | | 0 kommentarer

Bloggen har ligget lidt stille, da jeg har manglet inspiration til at skrive, og måske i særdeleshed et emne som kunne retfærdig gøre en længere udredning.
Nu nærmer det sig, at jeg skal begynde at overveje hvad jeg putter i munden, og derfor er det vel passende at gøre staus på den tid der er gået siden DM 2009.

D. 6 september 2009 et sted mellem 19:00 og 20:00 gik jeg ned af trappen fra scenen i roskilde hallerne, tørrede det meste af dream og protan af kroppen, hoppede i noget tøj, og gjorde mig såp småt klar til at spise mit første junkmeal i en længere periode, det blev gjort på Ferdinands bøfhus og bestod af en burger.
Dagen efter rejste Line og jeg på vores livs værste ferie til Tunesien på et all-inclusive hotel, der fyldte vi os med hvidt brød og ting der var friturestegt i en uge og jeg kom hjem ca. 10 kg tungere.

Siden er der kommet mellem 5 og 7 kg mere på, og da jeg i morges hoppede på vægten sagde den 109, det er absolut er den højeste vægt jeg nogensinde har været på, og til trods fort at jeg er i en fornuftig form i forhold til den gængse dansker, føler jeg mig småfed og lasket.

Regner jeg på min vægt på konkurrencedagen og min vægt i dag er min vægtøgning ca. 17% hvilket absolut ikke er voldsomt, men muligvis kunne være hold lavere hvis jeg havde dyrket lidt cardio, og ikke spist junk i helt samme omfang. Det er dog for sent at tænke på nu, og jeg tvivler bestemt på at jeg ville have været et gladere menneske hvis jeg de sidste 6 måneder havde levet under restriktioner.

Der er kommet noget kvalitets masse med i de 16-17kg der er taget på, og det er jeg rigtig godt tilfreds med, jeg har siden DM haft stor fokus på ben, mere præcis forsiden af lårene, det er kommet en pæn portion masse på, dog er der stadig plads til forbedring.

Desværre kom jeg, som jeg tidligere har skrevet om, til skade med det ene knæ i december måned, og har døjet med det siden, pt. bliver det behandlet med smertestillende piller og gel, søndag har jeg en aftale med Kasper Fardan fra sports-klinikken.com om at prøve med noget akupunktur, så kan det forhåbentlig komme i orden.

Generelt er der mere modenhed og fylde at se i muskulaturen , så kvaliteten ser ud til at være blevet bedre, alt i alt er jeg meget tilfreds med den periode der er gået siden DM og jeg ser frem til igen at være i form til september.
Jeg bør samtidig med at jeg kaster mig over diæten begynde at intensivere poseringerne og den frie rutine, der er tilalt held en del mennesker der har tilbudt at hjælpe med et program til den frie rutine da det bestemt ikke er der min force ligger.

Inden diæten starter vil jeg tage en række billeder så man forhåbentlig kan se fremskridt som ugerne skrider frem

søndag den 14. marts 2010 | | 0 kommentarer

Vi skriver midten af marts, og tiden nærmer sig hvor jeg skal begynde at overveje hvad jeg putter i munden, vægten siger pt. ca 107 og konditionen er sagt på en pæn måde ualmindelig ringe, styrken er dog rimelig og jeg er ret godt tilfreds med den mængde masse jeg umiddelbart har kunne bygge i løbet af det sidste halve år.
Der er stadig små 6 måneder til DM, og der er stadig lidt tid at bygge i, den skal fortsat bruges på at fokusere på ben & skuldre, begge dele er blevet markant bedre i løbet af de sidste 6 måneder, men det kan altid blive bedre.
Diæten starter stille og roligt ud i starten af april, og jeg regner med at være nede i omegnen af 100kg når maj går på hæl.

Jeg regner med at starte samarbejdet med Helle Nielsen op igen i starten af juni, dog afhænger det meget af min arbejdssituation.
Jeg har som skrevet tidligere sagt mit job som sælger op, og pr. 31/5 står jeg, som det ser ud nu, uden job, dog har jeg en del ansøgninger ude og nogle rigtig spændende ting i støbeskeen, indtil videre holder jeg hoved højt og tror på det nok skal lykkedes mig, men når lyset slukkes, kattene er lagt til at sove og Line er faldet i søvn, kigger jeg oftere og oftere op i loftet og tør dårligt håbe.

Tanker

mandag den 1. marts 2010 | | 1 kommentarer

Jeg har gjort mig en del tanker hen over de sidste måneder, min plan er at stille op til CBB til september, og det er fortsat aktuelt, men der er ting der irriterer mig, og det sætter gang i en række tanker.

Jeg kommer i den del forskellige centre rundt omkring, og støder til tider på folk der, har haft fingrene i kagedåsen

En ting jeg har bidt mærke i er at størstedelen af de folk, jeg er stødt på som har juicet sig godt og grundigt ikke giver den nævneværdig meget gas, de half-asser sig igennem øvelserne og det lignede mest af alt at de bare går igennem bevægelserne, for at gå igennem bevægelserne.

Naturligvis behøver man ikke ligne en retarderet i ansigtet for at presse sig selv, men der er sjædent nogen indikation af at der bliver  trænet andet end rehab denne dag, hvilket leder mig til tanken, hvis man juicer sig nok, behøver man ikke presse sig selv i samme omfang, naturligvis skal der stadig arbejdes, men tydeligvis ikke med samme i hu, og det gør mig ærligtalt en anelse harm, da jeg, hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg for ingen andre gør det, sørger for at presse min krop, styrke og udholdenhed i en sådan grad at det bør resultere i et hypertrofi response, hvilket jeg kunne undlade hvis jeg stedet valgte en anden vej, den vej har jeg dog ingen intentioner om at gå af

Guderne skal vide at det til tider er fristende, tænk en gang hvis jeg offseason kunne vokse dobbelt så meget som jeg gør pt. så ville jeg nærme mig den øvregrænse (højde i cm minus hundrede plus otte kilo) der ligger for CBB til september og stå hakket på 97-98 kg.

Alt dette er drømme og spekulationer, jeg vil ikke falde i det hul, og jeg øger min masse godt clean, så jeg ser det ikke som en option, hvilken vægt jeg rammer til DM i september er ikke til at vide endnu, men forhåbentlig kan jeg stå endnu bedre end sidste år, med bedre cuts og højere vægt